Gadestævnet 56, 2650 Hvidovre

Velholdt og indflytningsklart hus i Hvidovre Nord

På Gadestævnet 56 ligger denne fine etplansvilla, hvor planløsningen sørger for gode afdelinger og veludnyttede kvadratmeter. Udenfor får I en charmerende have, mens nærområdet er børnevenligt og giver jer Rødovre Centret og meget andet inden for overkommelig rækkevidde.

Udover centeret får I korte afstande til mange af hverdagens faciliteter. Skole, dagtilbud og indkøbsmuligheder er alt sammen i gåafstand fra hjemmet, hvilket også gør sig gældende for Rebæk Søpark og Brøndbyskoven. Derudover er Rødovre- og Hvidovre Station en hurtig cykeltur væk.

Udefra præsenterer villaen sig med røde mursten og sortmalet træværk, der skaber et hyggeligt ydre sammen med den nydelige forhave, indkørslen og skuret. På taget er der etableret solceller efter den gamle ordning. Indenfor kan I se frem til fire værelser, to badeværelser, et bryggers, et pænt køkken og en rummelig stue.

Husets centrum er den indbydende stue, som har en herlig atmosfære takket være lysindfaldet fra de sydvendte vinduespartier. Ved siden af stuen finder I køkkenet, der har en praktisk vinkelform, så der er plads til et godt spiseområde. Drømmer I om et køkken-alrum, er der god mulighed for at åbne op mellem stuen og køkkenet.

I den sydøstlige del af boligen finder I tre af værelserne samt det ene badeværelse og bryggerset, mens den modsatte ende rummer det sidste værelse, som har direkte adgang til det andet badeværelse. Her får I altså en oplagt forældreafdeling, og begge badeværelser har gulvvarme under fliserne.

Haven er et kapitel for sig, og herude får I en hyggelig oase, der kan bruges året rundt. De forskellige bede, planter og buske er velholdte, og derudover består haven af græsplæne, et drivhus og en skøn fliseterrasse, som vender fordelagtigt modsolen.

Lyder det som noget for jer? Så kontakt os allerede i dag for en fremvisning.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.