Charmerende villa med høj detaljegrad & imponerende volumen på kanten af Valby!
På grænsen mellem Valby og Hvidovre ligger Sønderkær 17, hvor et stort og charmerende hus har sit afsæt. Villaen er genial for brokvarterenes børnefamilier, der søger en ny hverdag tæt på grønne områder og natur, hvor det samtidig er nemt at nå Indre By på under en halv times cykeltur. Vi er havnet i et veletableret villakvarter med gode naboer og genboer, der gerne hjælper til og er med til at gøre tilværelsen tryg. Cykelstier er en garanti i det meste af Hvidovre, hvorfor ungerne nemt når den lokale skole såvel som de fritidsaktiviteter, de har kastet deres kærlighed på. Huset ligger bare 100 meter fra Vigerslevparken, der er oplagt til de daglige ture med hunden, mens endnu mere natur er at finde, hvis I fortsætter 3 km ad den grønne tange til Bjerget og Hvidovre Strandpark. Nærområdet er desuden spækket med gode forbindelser med offentlig transport, indkøbsmuligheder og spisesteder - I kommer kort sagt ikke til at mangle noget! Selve huset ligger godt tilbagetrukket fra vejen med en tæt, høj hæk og et par træer, der er med til at sikre privatlivets fred på matriklen. Den brede indkørsel er både ideel til parkering og som passage ind til ejendommens garage, hvor endnu en bil kan stå uforstyrret. Flisebelægningen fortsætter mod et overdækket cykelskur og munder ud i en egentlig terrasse med heldagssol, der blev etableret for ca. 1,5 år tilbage. Sammen med den store og delvist overdækkede træterrasse kommer somrene godt fra start, hvor I kan sidde og betragte den nemme haves vildtblomstbed eller følge med i de gamle frugttræers blomstring. Kom med indenfor og mørk, hvordan der fyres op for charmen helt fra start. Husets knap 300 etagemeter fordeler sig over stueplan, førstesal og uudnyttet kælder, og overalt er der en høj detaljegrad, der afspejler ejendommens alder med en dåbsattest fra 1935. Den funktionalistiske indretning er slående, og der er gjort en dyd ud af at minimere spildplads og integrere opbevaringsplads. Bag hoveddøren venter den lange fordelingsentré, der skærer gennem det meste af stueplan og munder ud i det fine køkken, der sammen med gulvene blev moderniseret for ca. 4 år tilbage. Også to stuemiljøer med renoverede gulve byder sig til på etagen, og de ligger endda en suite med flotte franske dobbeltdøre, så lysindfaldet er gennemgående, selv når dørene er lukkede. Dertil kommer to værelser og et badeværelse med separat brus, og hele vejen igennem er det tydeligt, at der er passet rigtig godt på boligen - en faktor, der også er til at spore på overetagen. Den svungne trappe fortsætter nemlig op til en stor, brugbar repos med adgang til endnu tre store værelser og et gæstetoilet, mens den nedadgående trappe afslører det uudnyttede kælderplan med et super indeklima og flere store, disponible rum, vaskerum, værksted og tørrerum, der ville være ideelt at sætte istand, så teenageafdeling, træningslokale eller lignede tog form.