Sønderkær 43, 2650 Hvidovre

Klassisk bungalow med 168 etagemeter!

Turen går til Sønderkær 43 i Hvidovre - her udbyder vi hermed en klassisk og charmerende bungalow på 168 etagemeter, som nu står klar til at byde sine nye ejere velkommen. Her får I kort sagt mulighed for at skabe jeres drømmehjem i familievenlige rammer tæt på hverdagens fornødenheder, natur, byliv, motorvej og offentlig transport.

Når I bosætter jer på Sønderkær, venter der en hverdag i trygge rammer et godt stykke fra motorvejen - godt tilbagetrukket fra den omkringliggende trafik. På adressen møder I først og fremmest en 902 kvadratmeter stor matrikel, som er anlagt med indkørsel samt for- og baghave - og særligt baghaven udmærker sig, da den bades i sol det meste af dagen.

Villaen er fra 1931, og den er opført med et klassisk arkitektonisk udtryk, der kendetegner bungalow-stilen. Hoveddøren åbner op til entréen i stueetagen, og herfra er der bl.a. videre afsæt til det store og indretningsvenlige stuemiljø, hvor der både er plads til spise- og sofaafdeling. Der er videre afsæt til endnu en charmerende stue mod sydvest, men der er også adgang til det funktionelle, ældre HTH-køkken; der er således mulighed for at etablere ét stort opholdsrum med køkken, spisestue og dagligstue i ét. Boligen rummer ligeledes et regulært soveværelse samt et gæstetoilet, og den ledsages af husets underetage, som byder på disponible rum med mange gode anvendelsesmuligheder - der er heriblandt allerede klargjort til badeværelse, så man dermed selv kan sætte sit præg med valg af fliser m.m.

Beliggenheden sætter prikken over i'et på en allerede attraktiv bolig. Med denne adresse er der gåafstand til skole, daginstitutioner og fritidsaktiviteter, og det samme gør sig selvfølgelig gældende for Vigerslevparkens grønne arealer, mens Valbyparken ligger kun 8 minutter væk på cykel. I bosætter jer ligeledes tæt på dagligvarebutikker, de forskellige forretninger på Hvidovrevej og god offentlig transport, og afslutningsvis kan vi glæde jer med det faktum, at I kan køre til motorvejen på få minutter, selvom villaen ligger helt uforstyrret.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.